Sådan har vi gjort
Initiativet Fritid i digital tid undersøger og formidler, hvordan aktører i børn og unges organiserede fritidsliv tager stilling til digitale mediers rolle i fritidsfællesskaber.
Parterne bag Fritid i digital tid, Mary Fonden i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen, har indsamlet, udvalgt og beskrevet en række cases fra klubber, foreninger og andre fritidsfællesskaber, der har gjort sig konkrete erfaringer med at forholde sig aktivt til digitale medier. Formålet er at inspirere og støtte andre, der ønsker at sætte rammer for børn og unges brug af digitale medier i fritidsfællesskaberne.
Ramme for cases
Udgangspunktet for initiativet Fritid i digital tid er, at der ikke findes én rigtig måde at forholde sig til digitale mediers rolle i fritidslivet.
For at indfange bredden af erfaringer har vi valgt en åben og eksplorativ caseindsamling, hvor vi har indsamlet cases bredt blandt aktører med relevante erfaringer. På den måde kan vi vise den mangfoldighed af løsninger og praksisser, som findes i børn og unges organiserede fritidsliv.
I initiativet Fritid i digital tid har vi været interesserede i cases fra hele spektret af børn og unges organiserede fritidsfællesskaber – det vil sige aktiviteter, som foregår i fritiden uden for skoletid, men som er organiseret i foreninger, klubber eller lignende, hvor voksne er involveret og har ansvaret. Det tæller derfor både kommunale klubtilbud, idræts- og sportsforeninger, kulturaktiviteter som dans, teater og musik samt for eksempel spejderaktiviteter og sommerlejre. Cases fra fritidshjem (SFO’er) er ikke medtaget, da deres tilgange typisk følger skolernes retningslinjer.
For at undgå forudindtagelser og sikre en bredde i forhold til hvilke digitale medier, fritidsfællesskaberne har forholdt sig til, har vores definition været bred og indkapsler så mange forskellige dimensioner af børn og unges digitale liv som muligt. Derfor har vi valgt at bruge paraplybegrebet ’digitale medier’, da det kan rumme både hardware som mobiltelefoner, computere, konsolspil og software som sociale medier og computerspil.
Caseindsamling
Caseindsamlingen er gennemført via flere kanaler:
- Henvendelse til relevante organisationer som for eksempel DIF, DGI, DUF, BUPL m.fl., som enten har hjulpet med at sprede budskabet eller peget os videre til relevante aktører eller konkrete cases.
- Henvendelse til en række lokale foreninger og klubber via lister, vi har modtaget gennem enten organisationer eller offentlige registre.
- Åbent kald for at melde cases ind via Tænketanken Mandag Morgens og Mary Fondens digitale kanaler.
Indmeldelse af cases foregik via en kort digital formular, aktørerne selv kunne udfylde, og via henvendelser på e-mail og telefon.
Vi modtog i alt 36 cases i perioden april-maj 2025. De bestod af 15 klubtilbud, otte idræts- eller sportstilbud, fire kulturtilbud, fire esportsforeninger og fem øvrige tilbud af forskellige typer.
For at få et bedre kendskab til de indsendte cases gennemførte vi i løbet af juni 2025 opfølgende telefoninterviews af cirka 10–20 minutters varighed. Interviewene fulgte en semistruktureret guide for at afdække:
- Årsager til at lave rammer for digitale medier
- Arbejdsprocessen
- Inddragelse af børn og forældre
- Løsningerne i praksis
- Modtagelsen af initiativet
- De udfordringer man har mødt
- Oplevede effekter på børns trivsel og fællesskab
På baggrund af disse telefoninterviews udarbejdede vi indledende casebeskrivelser, som dannede grundlag for det videre udvælgelses- og kvalificeringsarbejde.
Udarbejdelse af guidetrin
Sideløbende med caseindsamlingen udarbejdede vi de trin, der skulle være en del af initiativets guide. Den har til formål at hjælpe og inspirere andre med at komme i gang med at sætte rammer for digitale medier i deres fritidstilbud.
Med afsæt i de 36 indsamlede cases kategoriserede vi de tematikker, som syntes at gå igen på tværs af cases. Dem videreudviklede vi til de syv trin, som Fritid i digital tids guide består af. Hvert af guidens syv trin er ikke repræsenteret i alle cases, men på tværs af de indsamlede cases viser de syv trin, hvad der har optaget fritidsfællesskaberne i deres forskelligartede processer. I udarbejdelsen var fokus på at rumme de mange erfaringer fra casene samt at gøre den konkret og anvendelig for målgruppen.
Gennem arbejdsprocessen og yderligere dataindsamling blandt de udvalgte cases er indholdet og beskrivelsen af guidens trin blevet udbygget. Ligeledes er guiden også blevet kvalificeret af initiativets eksperter, der gav deres faglige forståelse og perspektiver til de forskellige trin.
Caseudvælgelse og kvalificering
For at lave den første udvælgelse blandt de 36 cases opsatte vi kriterier for, hvad der skulle afspejles. Ambitionen var at sikre et bredt udsnit af forskellige udfordringer, erfaringer, processer og løsninger. Konkret var kriterierne for udvælgelsesprocessen at opnå variation inden for følgende parametre:
- Forskelle mellem skærmforbud eller mere fokus på elementer af digital dannelse
- Forskellig tilgang til kulturbårne vs. regelbaseret forandringer
- Tilgang til inddragelse af børn og forældre
- Overvejelser om hvordan skærme bruges
- Hvor længe fritidstilbuddet har arbejdet med området
- Spredning i geografisk placering
- Forskellige typer af fritidstilbud
Det ledte til et udvalg på 15 cases, som initiativets eksperter kvalificerede med deres faglige indsigter og anbefalinger til, hvilke cases, der med fordel kunne udgå, og hvilke, der skulle indgå i det endelige initiativ.
På baggrund af eksperternes input landede vi på 10 cases til initiativet. Den endelige udvælgelse tog højde for både eksperternes faglige perspektiver og hensynet til at informere trin i guiden. Efterfølgende har vi afholdt et arbejdsmøde med eksperterne for at supplere og kvalificere de endelige udvalgte cases med deres faglige perspektiver.
De udvalgte cases
I september og oktober 2025 indsamlede vi data til formidling af de 10 udvalgte cases. Første skridt var at gennemføre online interviews med nøglepersoner fra alle cases for at opnå en dybere forståelse af deres erfaringer og praksis. Disse interviews varede cirka en time og tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide til hver case.
Efterfølgende har vi været på casebesøg hos størstedelen af casene, hvor vi har interviewet flere nøglepersoner – medarbejdere, hjælpetrænere og børn – for at få flere perspektiver og nuancer med i forståelsen og formidlingen af casen. Vi har så vidt muligt søgt at inddrage børneperspektiver i alle cases. Derudover har vi udarbejdet et vidensnotat, der er en tværgående analyse og opsummering af vores erfaringer fra de cases, som initiativet bygger på.
