5/7
Hvilke udfordringer kan man opleve?
At sætte rammer for, hvordan digitale medier bruges i børn og unges fritidsfællesskaber, er sjældent ligetil. De fleste fritidsfællesskaber møder både praktiske og pædagogiske udfordringer undervejs. Det er helt normalt. Der er nogle udfordringer, der går igen på tværs af fritidsfællesskaberne, som I med fordel kan overveje, når I laver jeres rammer.
Gode Spørgsmål
Det kan være værdifuldt at spørge jer selv om:
- Hvornår og hvordan vil I evaluere på jeres rammer?
- Hvordan har fællesskabet ændret sig, efter at I har indført de nye rammer?
- Er der elementer i jeres løsning, som ikke fungerer efter hensigten?
Giv børnene attraktive alternativer
Hvis fritidsfællesskaberne vælger at begrænse eller helt forbyde børnenes brug af digitale medier, er en af de mest almindelige udfordringer at sikre, at der er attraktive alternativer til skærmbrug. Det kræver mere af de voksne – både i forhold til planlægning, engagement og evnen til at invitere børnene ind i aktiviteterne. Afhængigt af fritidsfællesskabet og børnene kan alternativerne være alt fra en toastmaskine i klubhuset til at ansætte en gamemaster til at lave Dungeons and Dragons-kampagner.
Hvis man i et fritidsfællesskab vælger at omfavne digitale medier og tillade dem i et vist omfang, er der stadig behov for at sikre sig sjove alternativer, så børn og unge ikke tyer til skærmen som det første.
Case: Gladsaxe Tennis og Padel Klub
Toastmaskine og bordtennis
Case: Klub Toppen
Konkurrence fra skærmene øger behovet for vokseninitiativ
Vær åbne over for børnenes afsavn
Der kan opstå situationer, hvor børnene bliver utilfredse over rammerne. Det kan være, fordi de mister deres Snapchat-streak, fordi de gerne vil spille et spil sammen på deres mobiltelefon, eller fordi de simpelthen ikke forstår, hvorfor de ikke må bruge digitale medier. Her kan fleksibilitet og kommunikation gøre en forskel.
Flere fritidsfællesskaber vælger at skabe undtagelser eller justere i rammerne for at imødekomme børnenes ønsker – fx hvis et barn skal bruge sin mobiltelefon til at læse et manuskript eller kontakte sine forældre.
Case: Ungdommens Røde Kors’ ferielejr
Snapchat-streaken er essentiel i børnenes liv
Husk at orientere forældrene
I klubtilbud er udfordringerne især centreret om mobiltelefoner. Klubtilbud kan opleve, at forældrene forstår digitale medier som dårlige – uanset hvad de bliver brugt til. Derfor kan forældrene være utilfredse, hvis klubtilbuddet tillader fx mobiltelefoner. Modsat kan der også opstå udfordringer med forældre, der har svært ved at acceptere, at de ikke altid kan få fat i deres børn.
Flere steder har erfaringen været, at når forældrene forstår formålet med reglerne, falder modstanden markant. Derfor er inddragelse og dialog vigtigt for at imødekomme forældrenes holdninger og bekymringer.
Case: Gadegården
Dialogmøder med forældrene
Snak om det pædagogiske ansvar i klubtilbuddet
Hvis mobiltelefonen fjernes, kan pædagoger i klubtilbud opleve, at de mister et vigtigt redskab. Derfor er det værd at tale om, hvad ændringerne betyder for det pædagogiske ansvar og arbejde.
Mobiltelefonen kan bruges som et aktivt værktøj til at skabe fællesskaber – fx når børn mødes om et spil eller deler digitale interesser. Den kan også åbne for samtaler om det, børnene oplever online. Hvis telefonen ikke længere er en del af hverdagen, kan de spørgsmål og refleksioner, børnene normalt bringer med sig fra internettet, forsvinde. Dermed bliver det sværere for de voksne at støtte, udfordre og danne børnene digitalt.
Case: Fritidscenter Vanløse
Vi mister et pædagogisk værktøj
Ved at lave et forbud kan man komme til at overse mulighederne for dannelsen og pædagogikken. Det er ærgerligt, fordi man overser det digitale som et legetøj eller som et redskab til at have en aktivitet.
Anni Marquard
Direktør i Center for Digital Pædagogik
