• GUIDE
  • VIDEN
    • Anbefalinger og aftaler
    • Fritid i digital tid – sådan har vi gjort
  • 10 CASES
  • OM

4/7

Hvilken rolle kan forældre spille?

Erfaringerne viser, at forældrenes rolle i børns adfærd med digitale medier i fritidslivet spiller en afgørende rolle. De kan både være drivkraften bag, men de kan også være dem, der er med til at skabe udfordringer. Forældrenes rolle og ansvar er vigtigt både at være bevidst om og understrege, så alle voksne omkring børnene løfter i flok.

Gode Spørgsmål

Det kan være vigtigt at få følgende på plads:

  • Hvilke forventninger har forældrene til brugen af digitale medier i jeres fritidsfællesskab?
  • Hvordan fungerer jeres forældresamarbejde, og er der her grundlag for tæt samarbejde om rammer for digitale medier?

Ønske om klare rammer

Forældre kan have en holdning til deres børns digitale liv i fritiden, og ifølge flere fritidsfællesskaber er det ofte med et ønske om, at de bruger fritiden på fælles aktiviteter og samvær frem for tid bag en skærm. Derfor kan de være en stor drivkraft i at sætte gang i dialog og initiativer – fx politik og rammer for digitale medier. Her kan forældre være en ressource og sparringspartner.

Case: Fritidscenter Vanløse
Forældre som drivkraft for rammer

Læs case

Der er en ny generation af forældre, som selv er en del af en digital tid. De har prøvet alt det, som de ikke synes, deres egne børn skal være en del af. En overvægt af forældrene vil derfor gerne være med til at rammesætte digitale medier langt tydeligere.

Anni

Anni Marquard

Direktør i Center for Digital Pædagogik

Behov for orientering

Mange fritidsfællesskaber oplever, at dialog og forståelse for forældre er en vigtig del af processen. Både hvad angår, hvorfor de har valgt de rammer, de har, og for at lytte til forældres bekymringer og ønsker. Nogle gange kan det være nødvendigt at justere praksis, så den passer bedre til de forventninger og holdninger, som forældrene har, fordi forældrene er centrale, når rammerne skal implementeres. Andre gange handler det om at stå fast og forklare, hvorfor I mener, at rammerne er de rigtige for børnenes trivsel og fællesskab.

Case: Klub Nord
Orientering af forældre skaber tryghed

Læs case

Har man begrænsede muligheder for inddragelse, ville jeg ikke starte med forældrene. De har selvfølgelig behov for at blive orienteret og få beslutningerne forklaret. Men det er mere vigtigt at give pædagogerne, de frivillige trænere eller hvem det nu er, et råderum til at regulere, som de mener er bedst.

Morten1

Morten Gade

Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps

Rollemodeller i børnenes liv

Forældrene er rollemodeller – både i forhold til, hvordan man bruger skærme, og hvordan man taler om dem. Fritidsfællesskaber kan opleve, at forældres egne mobilvaner påvirker børnenes engagement og glæde. Det kan være, når blikket fra sidelinjen er rettet mod en skærm i stedet for mod barnet, og barnet derfor ikke føler sig set. Derfor har flere fritidsfællesskaber de samme regler for forældre som for børn: Når man deltager, er man til stede og opmærksom på hinanden.

Case: Varde Gymnastikforening
Mobilfri sidelinje

Læs case

Det er vigtigt at have forældrene med. Børn er nødt til at øve sig. Det kan være svært, hvis børn er utrænede i det sociale felt, hvor man ikke kan gemme sig bag sin mobiltelefon. Derfor er det vigtigt, at forældre støtter deres børn ind i det rum, hvor de skal lære at navigere i det (analoge) felt.

Nicola1

Nicola Nyhave

Psykolog og medlem af Tech og Trivsel

5. Næste trin

Amaliegade 8 B
1256 København K

Telefon:

45 27 30 20

E-mail:

info@maryfonden.dk

Fritid i digital tid er et initiativ af Mary Fonden i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen.

Cookiepolitik

Persondatapolitik

FiDT
Administrer samtykke

For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. 

Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}