1/7
Hvorfor tage stilling til digitale mediers rolle i børn og unges fritidsliv?
I mange klubber og foreninger udspringer beslutningen om at sætte rammer for brugen af digitale medier af et ønske om at styrke trivslen og fællesskabet. Når voksne sætter rammer for digitale medier, er kontrol i sig selv sjældent formålet. Men flere oplever ændringer i måden, børn og unge er sammen på og ønsker at skabe bedre rum for nærvær og aktiv deltagelse i fællesskabet.
Gode Spørgsmål
Et godt første skridt kan være at tage temperaturen på hverdagen. Læg mærke til, hvordan digitale medier bruges hos jer i dag, og forhold jer til:
- Hvad vil I gerne opnå med jeres rammer for digitale medier?
- Hvornår oplever I udfordringer med børn og unges brug af digitale medier?
- Har I allerede nogle regler? Hvis ja, hvordan fungerer de?
Det er voksnes ansvar at give børn de færdigheder, de har brug for. Reelt er det ikke skærmen, der er problemet. Det er børns relationelle færdigheder. Det er børns relationelle færdigheder, vi skal træne.
Søren Østergaard
Udviklingschef i Center for Ungdomsstudier
Når fællesskabet forsvinder bag skærmen
I nogle klubber og foreninger kan manglende begrænsninger for, hvordan digitale medier – særligt mobiltelefoner – må bruges, gøre det sværere for børn at deltage aktivt i de fysiske fællesskaber. Nogle børn trækker sig med deres mobiltelefon og har svært ved at indgå i fællesskabet. Andre fortæller, at mobiltelefoner skaber uro under træning eller forstyrrer koncentrationen i værkstedet.
Case: Teaterskolen Kastali’a
Mobiltelefoner før undervisning gjorde det svært at være ny på skolen.
Når forbud splitter mere end det samler
Hvis man i sin forening eller klub allerede har lavet regler og måske indført et skærmforbud, kan det for nogle skabe andre udfordringer. Her kan man opleve, at børn gemmer sig for at bruge deres mobiltelefoner i smug og dermed trækker sig fra fællesskabet. Man kan også opleve, at børnene ikke længere opsøger voksne med spørgsmål og undren over ting, de ser på internettet, og det fjerner et rum for dialog og læring om det digitale mellem barn og voksen.
Case: Gadegården
Mobilforbud stoppede ikke mobilerne – de gemte sig bare
Når omverdenen presser på
I nogle fritidsfællesskaber er det ikke udfordringer hos børnene, der starter arbejdet, men i stedet den offentlige debat. Trivselskommissionens anbefalinger, mediedækningen af børns digitale liv eller nye retningslinjer fra relevante aktører har flere steder sat gang i en refleksion over, hvordan de kan arbejde mere bevidst med digitale medier og forholde sig til, hvordan de passer ind i netop deres miljø og hverdag. I andre tilfælde er det forældre, der presser på for, at der skabes rammer.
Case: Fritidscenter Vanløse
Samfundsdebatten og forældre som afsæt
Det handler om at hjælpe børn og unge til at få et andet forhold til deres skærme, og at hjælpe de voksne til at have samtaler om det. Alle kan finde på et forbud, og det kan også være den rigtige løsning, men målet er at skabe noget sammen.
Morten Gade
Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps
