Tobias Ovi er indbegrebet af en ildsjæl. Den 25-årige cheftræner i Gladsaxe Tennis og Padel Klub er kommet i klubben, siden han var barn og drømte om selv at give de gode oplevelser videre til en ny generation.

Men igennem de år, han været træner for børnene i tennisklubben, har han kunnet mærke, at mobiltelefonen fylder meget i børnenes liv. Klubhuset rummer både sofaer og brætspil og kan således danne ramme for sociale fællesskaber mellem tennisspillerne. Men i stedet for at snakke sammen og lære hinanden at kende, når børnene var i klubhuset, oplevede Tobias Ovi, at de ofte sad på hver deres telefon.

“Vi besluttede at gøre klubhuset mobilfrit, fordi vi gerne ville skabe et frirum og et samlingspunkt uden for den normale dagligdag i skolen. Det var meget vigtigt for os, at børnene kunne være til stede i nuet og ikke nødvendigvis skulle have behov for at svare på Snapchats fra vennerne i skolen, men ligesom bare kunne være sammen med deres tenniskammerater,” fortæller Tobias Ovi.

De unge trænere er superhelte

At klubhuset er blevet mobilfrit skyldes ikke mindst de unge hjælpetrænere, der hjælper til i træningen af de yngre spillere. De er nemlig rollemodeller for de yngre børn og kulturbærere i klubben.

”De unge trænere er jo superhelte i mange børns verden. De er jo de sejeste, der både er vildt gode til tennis og megasjove. Så alt, hvad de gør, gør børnene også,” siger Tobias Ovi.

Derfor var det også en udfordring, at det tidligere netop var hjælpetrænerne, der brugte deres mobiltelefoner mest.

”Vi snakkede med dem om, at når træningen er slut, kan man jo godt bare hænge lidt ud, inden man tager hjem. Men så lagde vi mærke til, at de alle sammen sad med hver deres telefon.”

Derfor startede Tobias med hjælpetrænerne, da han satte sig for at ændre på mobilkulturen. På trænermøder snakkede han med hjælpetrænerne om, hvad det vil sige at være rollemodel:

”Jeg sagde: ’ I skal huske, at I er kæmpe forbilleder. Og børnene synes, at I er megaseje. Alt hvad I gør, det gør de også.’ Når vi kaster med en bold eller står og jonglerer, imens vi snakker efter træningen, så kigger børnene jo på det. Så lytter de jo. Så det, at man tænker over, hvad man gør, var meget den snak, der var,” fortæller Tobias.

”Vi spurgte, om de selv har lagt mærke til, at de måske kommer til at bruge telefonen lidt for meget. For at få dem selv til at indse, at den rent faktisk spiller en rolle. Så det var ikke bare en voksen, der fortalte dem, hvad vi så, men vi fik dem til selv at indse det, at det spillede en rolle.”

Samtalerne med hjælpetrænerne om rollemodeller og mobiltelefoner gjorde, at der var fuld opbakning blandt dem til at gøre klubhuset mobilfrit.

Man kommer langt med en toastmaskine

Det er ikke nok bare at fjerne mobilerne fra børn og unge. Tobias Ovi har erfaret, at det er afgørende også at kunne tilbyde dem attraktive alternativer.

”For eksempel har vi et bordtennisbord, som er flittigt brugt. Vi har også klassiske brætspil, kortspil og sådan noget. Men det, at der er noget at komme i klublokalet for, er egentlig meget godt,” siger Tobias Ovi.

Alternativerne behøver ikke være krævende for at være effektfulde. Et simpelt tekøkken kan man komme langt med:

”Toastmaskinen er meget populær, så vi sørger for altid at have noget toastbrød i skabene. De hygger med det, og der kan hurtigt gå noget tid med, når alle skal have en toast.”

”Jeg tror, at vi er gode til at være i øjenhøjde med børnene, og det tror jeg egentlig, er det, som betyder mest for dem. Og dét som gør, at de så har lyst til at lave nogle af de andre ting sammen i klubhuset. For hvis nu vi bare var trænere, der bare var der, i stedet for trænere, de kunne spejle sig i, jamen så tror jeg ikke, at de ville sidde og lave toast eller spille bordtennis.”