Mobilen skal da bruges, når det giver mening
I ØBG Tennis og Padel i Silkeborg siger de hellere ja end nej. Så når digitale medier kan forstærke fællesskabet eller læring, skal de selvfølgelig bruges aktivt.
ØBG Silkeborg Tennis og Padelklub
- I ØBG Tennis og Padel er de opmærksomme på både fordele og ulemper ved mobiltelefoner.
- Hvis mobiltelefonen bruges til enten læring eller fællesskab, bliver den brugt.
- Når mobiltelefoner i stedet distraherer eller trækker spillerne ud af fællesskabet, er der en særlig opmærksomhed på dem.
- Der er ingen nedskrevne regler, men tilgangen bæres af værdierne i klubben.
Hos ØBG Tennis og Padel er digitale medier ikke en modstander, men en naturlig del af hverdagen. For padeltræner og klubudvikler Anette Sander Hindsgavl handler det om at finde balancen, og om at bruge teknologien på en måde, der styrker fællesskabet i stedet for at fjerne fokus fra det.
”Altså i vores forening, vil vi hellere sige ja end nej. Det gælder også digitale medier. Vi har ikke skilte med, at man ikke må have sin telefon, og vi siger heller ikke: Den må du ikke have,” fortæller hun.
”Men vi prøver at stille skarpt på det, vi gerne vil være fælles om. Det er nemlig fællesskabet og udvikling, som er vores hovedfokus, når vi har træning. Og her kan digitale medier sagtens være noget, der er relevant at bruge.”
Sådan er rammerne
- Der er ikke nedskrevne regler om brugen af mobiltelefoner og andre digitale medier.
- Digitale medier kan bruges på og uden for banen, når de forstærker enten fællesskab eller læring.
- Hvis børn eller unge trækker sig fra fællesskabet med deres telefon, er trænerne nysgerrige på, hvorfor de gør det, fremfor at sige, at det må de ikke.
- På camps bliver mobiltelefonen på værelset. Den bruges kun, hvis man har brug for en pause, og ikke når man er en aktiv del af fællesskabet.
Mobilen som forstærker
Hver uge summer padelhallen af liv, grin og energi, når børn og unge tropper op til træning. De kommer ikke kun for at blive bedre til padel, men også for at være en del af et fællesskab. Og i ØBG Tennis og Padel er der en fælles forståelse for, at mobiltelefonen kun hører til, når den faktisk bidrager med noget positivt.
For spillerne falder det helt naturligt at lade mobiltelefonen ligge i tasken.
“Jeg synes, det er rigtig fedt [ikke at bruge sin mobiltelefon, red.], fordi der er mange steder, hvor næsten lige meget hvad man gør, så bruger man sin telefon. Og det er rigtig fedt, at når man bare er her, så er man her og ikke på sin telefon,” fortæller Emilie på 14 år, der har gået til padel i et år.
Holdningen er den samme blandt trænerne. Mobilen bliver kun taget frem, når den har et klart formål.
“Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke bruger min mobil, når jeg er træner. Og hvis jeg så gør, så gør jeg spillerne opmærksomme på, at det er til noter eller til musik, så de selvfølgelig ikke tænker, at jeg står og er lidt ligeglad med dem,” fortæller Lauge på 14, der har været hjælpetræner i to år.
Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke bruger min mobil, når jeg er træner. Og hvis jeg så gør, så gør jeg spillerne opmærksomme på, at det er til noter eller til musik, så de selvfølgelig ikke tænker, at jeg står og er lidt ligeglad med dem.

Lauge, 14 år
Hjælpetræner
For Anette Sander Hindsgavl handler det netop om bevidsthed. Hun ser mobilen som et redskab, der kan forstærke det, der allerede fungerer godt i træningen.
”Det kunne være, at vi filmer en sekvens, hvor vi øver en bestemt teknik, som vi er i gang med at udvikle på. Og så går vi ind og kigger helt minutiøst på: ’Hvornår drejer du den fod, eller hvor forbereder du dit bat hen’. For mig er det meningsfuldt, hvis det gør noget godt for det formål, der er med aktiviteten,” siger hun.
Når mobilen bliver et signal
Selvom mobiltelefonen ikke fylder meget i hverdagen i padelhallen, holder Anette Sander Hindsgavl alligevel øje. For hvis en spiller pludselig sidder alene med sin telefon, kan det være et tegn på noget mere.
”Jeg interesserer mig for, hvis der er nogen, der trækker sig fra fællesskab. Og det er jo nemt for os alle sammen at trække os, når vi har en telefon i lommen, som vi lige kan trække op og kigge på. Men det er jo også et tydeligt signal om, at enten har man brug for en lille pause, eller også er der noget galt, som jeg er nødt til at tage vare på som voksen.”
Som træner føler hun et ansvar for at være nysgerrig – ikke kontrollerende, men oprigtigt interesseret.
”Hvis de trækker sig med telefonen, er jeg nysgerrig. Det handler om ikke at være berøringsangst for, hvad børn tænker og føler, men bare spørge dem åbent ud, fordi rigtig tit, så kan vi godt tolke noget helt forkert. Jeg har jo brug for at finde ud af, om der er noget, jeg skal være særlig opmærksom på her. Så jo hurtigere man bare får spurgt til det, jo hurtigere kan man jo blive klar over det.”
Jeg interesserer mig for, hvis der er nogen, der trækker sig fra fællesskab. Og det er jo nemt for os alle sammen at trække os, når vi har en telefon i lommen, som vi lige kan trække op og kigge på. Men det er jo også et tydeligt signal om, at enten har man brug for en lille pause, eller også er der noget galt, som jeg er nødt til at tage vare på som voksen.

Anette Sander Hindsgavl
Padeltræner og klubudvikler
På camp ligger mobilen ved sengen
Et par gange om året pakker Anette Sander Hindsgavl og spillerne taskerne og tager på weekendcamp. Her handler det selvfølgelig om at spille en hel masse padel, men det er også her, spillerne har en særlig mulighed for at lære hinanden bedre at kende.
”Når vi tager afsted sammen på ture, en weekend på camp for eksempel, så er der jo også pauser. Og i de pauser vil jeg jo også gerne se fællesskabet blomstre. Derfor har vi det sådan, at når vi er sammen om noget, så er mobilerne pakket væk,” forklarer hun.
Telefonerne må dog gerne være med, men kun på værelset. For Anette Sander Hindsgavl handler det om at skabe en kultur, hvor alle er bevidste om, hvornår mobilen hører til, og hvornår nærværet gør.
”Når man er sammen så lang tid og så intenst, kommer det også til at kræve, at man tager sine pauser [fra fællesskabet, red]. Og den bevidsthed om, at ’nu tager jeg en pause, og nu går jeg ind i fællesskabet’, den synes jeg var vigtig at gøre tydelig. Og også gøre det tydeligt, at det er helt okay, at du har brug for at tage en pause fra fællesskabet indimellem.”
”Men du gør det væk fra fællesskabet og ikke sådan her,” understreger Anette Sander Hindsgavl med hånden foran ansigtet, som var hånden en mobiltelefon.
Jeg føler, at når man har ens telefoner, så kan man godt finde på at splatte lidt ud og blive lidt doven. Jeg føler, at når man ikke har en, så bliver man mere kreativ på en eller anden måde.

Emilie
14 år
Emilie på 14 år kan godt genkende, at samværet er noget andet, når mobiltelefonerne er til stede:
“Jeg føler, at når man har ens telefoner, så kan man godt finde på at splatte lidt ud og blive lidt doven. Jeg føler, at når man ikke har en, så bliver man mere kreativ på en eller anden måde.”
Og det fungerer. Der har aldrig været modstand mod reglerne. Tværtimod oplever Anette Sander Hindsgavl, at spillerne bakker op, fordi de mærker, at det faktisk gør samværet bedre.
Om ØBG Silkeborg tennis og padelklub
- ØBG Silkeborg Tennis og Padel har 565 medlemmer. 25 procent af dem er under 18 år.
- Børnene og de unge på klubbens ungdomshold er mellem 6 og 21 år.