Egentlig ville Henrik Bachmann, pædagogisk leder i Fritidscenter Vanløse, allerhelst have, at børnene kunne bruge deres mobiltelefoner i fritidsklubberne, så længe det er på en fornuftig måde.

”Vi havde den holdning, at vi gjorde samfundet en tjeneste ved at lade børnene have mobiltelefoner, fordi vi kunne hjælpe dem med at styre det,” fortæller han.

Men sådan gik det ikke.

”Det var der en gruppe forældre, der ikke ville spille med på,” siger han.

Pres fra forældre ændrede kursen, og i stedet for den åbne tilgang blev der indført et delvist mobilforbud i Vanløses fritidsklubber. Det har ført til stor opbakning blandt forældrene, men utilfredshed og uro blandt nogle af børnene og deres pædagoger.

Da virkeligheden ramte drømmen

Det hele startede i 2023, da skolerne i Vanløse indførte mobilforbud. Pludselig fyldte mobilerne langt mere i fritidsklubberne, hvor børnene nu søgte mod skærmen, så snart de havde fri.

For at finde en fælles løsning etablerede Henrik Bachmann et medieråd med repræsentanter fra alle otte fritidsklubber i Vanløse. Rådets første opgave blev at lave fælles retningslinjer for mobilbrug. De prøvede først, om særlige mobilzoner kunne løse problemet, men det gjorde det kun værre:

”Vi har løbende evalueret og skruet på løsningen. Men vi har opdaget bøvleriet med at prøve at have afgrænsede områder med mobiler. Det fungerede ikke for os i hvert fald. Vi har måttet indse, at der kom mere bøvl ud af at have mobiler i klubberne, end der gjorde ved at have et forbud.”

Pædagogerne oplevede at skulle bruge mange ressourcer på at have en mobilzone frem for at bruge tiden på andre aktiviteter. Samtidig var der utilfredshed blandt forældrene. De ønskede ikke, at deres børn skulle bruge tiden i klubben med næsen i mobilen. Derfor blev løsningen et aldersdifferentieret mobilforbud, hvor børnenes alder er afgørende for, hvilke regler der gælder.

”Der er ikke nogen forældre, som har henvendt sig efterfølgende og sagt, at det er for dårligt, at vi har delvist forbud mod mobiler,” fortæller Henrik Bachmann.

Derfor er det i dag indført på tværs af fritidsklubber i Vanløse. Til gengæld har det skabt nye udfordringer, fortæller børn og pædagoger.

Når retningslinjerne ikke passer lokalt

DHS Juniorklub på Jyllingevej er én af de otte fritidsklubber i Vanløse. De oplever, at mobilforbuddet har skabt utilfredshed og uro blandt børnene. Samtidig ærgrer medarbejderne sig over, at de misser muligheden for at arbejde pædagogisk med børnenes digitale dannelse.

“Før vi lavede mobilforbuddet, var der minimum 20 gange på en dag, hvor børnene kom og spurgte: ’Jeg har lige læst om dropshipping [Internethandel, ofte med billige varer fra blandt andet Temu, red.], hvordan gør man det? Er det noget, jeg burde gøre?’ og alle mulige mærkelige ting. Det kunne også være: ’Jeg har fået nogle mærkelige billeder på Snapchat. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til.’ Okay, så lad os sætte os og tage den.”

”Jeg kan bare ikke lide reglen om, at man skal vente i lang tid, før man rent faktisk må bruge telefonen. Jeg synes, det er irriterende, fordi der er mange her i klubben, der godt kan lide at spille det samme spil på mobilen,” fortæller Kasper, der går i 6. klasse.

For Mikkel Vestergaard, der er pædagogmedhjælper og klubbens repræsentant i medierådet, handler udfordringen ikke bare om regler, men om tabte muligheder.

Mikkel Vestergaard føler, at den samtale er forsvundet nu, hvor børnene først får deres mobiltelefoner sidst på dagen, når de er trætte i hovedet. På det tidspunkt bruger de den nemlig primært til at ”koble af og sumpe” efter en lang dag i skole og klub.

Derfor er Mikkel Vestergaard og hans kolleger i DHS i gang med at revurdere retningslinjerne i samarbejde med børnene. Om det lykkes, er op til forældrebestyrelsen.

”Der er en afdeling [DHS Juniorklub, red], der har et børneråd, som har stillet et forslag, om man lokalt i deres afdeling kan rykke mobiltiden til halv fire eller klokken tre. Og så er der jo en demokratisk proces, hvor det skal op i vores forældrebestyrelse. Og så kan de få et nej, eller de kan få et ja,” fortæller Henrik Bachmann.