Børn, der hænger ud på parkeringspladsen, gemmer sig i garderoben eller vælger bare at blive helt væk. Det var virkeligheden i Klub Toppen, da man som et forsøg valgte at forbyde mobiltelefoner indtil kl. 15.

“De måtte ikke have mobilerne på skolen, men de måtte så heller ikke have dem her hos os. Det gjorde, at børnene blev ude på parkeringspladsen, inden de kom ind i klubben,” fortæller Tine Koefoed Hansen, distriktsklubleder i Klub Toppen. Da medlemstallet samtidig begyndte at falde, var de var nødt til at gøre noget anderledes.

Derfor har klubben i dag – ligesom de otte andre fritidsklubber i Frederikssund Kommune – en mere lempelig mobilpolitik. De har blandt andet indført mobilzoner, hvor børnene kan slænge sig i en sofa og snappe, scrolle eller spille mobilspil.

Tine Koefoed Hansen har erfaret, at det også åbner nye døre for det pædagogiske arbejde med børnene:

”Hvis den nu alligevel er der, skærmen, så synes vi, at vi har en pædagogisk forpligtelse til at guide børnene i at være online.”

Ingen opbakning til forbud

Det har taget tid at nå dertil. Tilbage i foråret 2023 så Tine Koefoed Hansen og hendes medarbejdere sig nødsaget til at forholde sig til børnenes mobiltelefoner. Det var blevet sværere og sværere at få børnene til at engagere sig i aktiviteter. Og det skyldtes særligt skærmene:

“Når vi kiggede rundt i klubben, så vi børn sidde alle steder med skærm. Og få sad sammen, mens mange sad hver for sig. Og dem, der ikke er til skærm, de var lidt lost. De havde ikke rigtigt noget at lave, fordi de andre gad ikke deltage i stikbold eller være med til brætspil.”

Derfor indførte de et mobilforbud. Forbuddet skabte dog hurtigt flere problemer, end det løste. Børnene følte, at reglerne blev trukket ned over hovedet på dem, siger Kenneth Kay, der har været pædagog i Klub Toppen i 12 år:

 ”Vi var jo rimelig dårlige til at vurdere, at når man kom fra skole og havde siddet en hel skoledag og ikke måtte bruge sin mobil, og man kom herned, så var det første, man havde lyst til ikke at lægge den væk. Der havde man altså lyst til at tjekke op på sine beskeder, eller hvad der nu var,” fortæller han.

Samarbejde på tværs af kommunens fritidsklubber

Efter knap halvandet års forsøg med forskellige variationer af skærmforbud var Klub Toppen slået tilbage til start. Mobilforbud var ikke løsningen. Men hvad var så?

Kenneth Kay tog klubbens erfaringer med ind i en arbejdsgruppe, hvor klubber på tværs af Frederikssund Kommune arbejdede på at udvikle en fælles skærmpolitik. Siden gruppen blev nedsat i 2024, har de udvekslet erfaringer fra de forskellige eksperimenter og forsøg på at lave regelsæt i hver enkel klub.

Men at noget fungerede i en klub, var ikke en garanti for, at det også gjorde det i en anden:

”Vi er jo meget forskellige, de klubber, der er repræsenteret. Vi har små klubber, vi har store klubber. Vi har nogen, der ligger på landet, nogen, der ligger i byen. Så der er mange forskellige forudsætninger, og vores berøringsflade med det digitale og mobilerne er måske på forskellige niveauer,” fortæller Kenneth Kay.

”Så det var et spørgsmål om, at vi lavede nogle politikker, som kunne rumme alle klubber og kunne rumme alle børn i kommunen.”

Gruppens arbejde førte til en tværgående skærmpolitik for alle klubber i kommunen, som trådte i kraft per 1. maj 2025. Skærmpolitikken indeholder blandt andet regler om, at der må oprettes en eller to mobilzoner i klubberne, og at mobiltelefonen skal være lydløs.

Og for Klub Toppen har mobilzonerne indtil videre betydet, at der ikke længere er børn, der gemmer sig i garderoben for at game eller scrolle.

Fra parkeringspladsen til sofaer midt i klubben

Klub Toppens mobilzone består af fire sofaer midt i klubbens største rum og knudepunkt. Og den er blevet et hit blandt børnene, fortæller 10-årige Elo, der oplever, at det kan være svært at få plads, når han kommer over i Klub Toppen efter skole:

”Altså jeg gad godt, at der var en sofa mere, for hver gang, når vi kommer, så er sofaen hele tiden fyldt. Så nogle gange er jeg nødt til at sætte mig på en stol,” siger han.

Men børnene synes ikke, at de bruger mobilzonerne for meget.

”20 minutter. Så er der sikkert nogen, der kommer og spørger, om jeg vil være med til et andet,” siger James på 11 år, der går i 5. klasse.

Han kan godt lide, at mobilerne er afgrænset til en zone:

“Det er bare fedt, at der ikke sidder folk alle mulige steder og kigger på skærmen.”

Mobilzonens placering er vigtig. Fordi sofaerne er synlige og midt i klubben, er det muligt for medarbejderne at følge med i, hvad børnene laver på deres telefoner og bruge det som springbræt til at arbejde med digital dannelse. Noget, klubben har arbejdet med som pædagogisk tema det sidste halve år.

Det indebærer blandet andet at snakke med børnene om ulemper ved digitale medier: ”Ensomhed, mobning, udelukkelse, eller at man kommer ind i nogle upassende grupper,” remser Tine Koefoed Hansen op.

“Børnene kan sagtens finde ud af det tekniske i at være digital, men de har virkelig behov for hjælp til at navigere i det. Og den chance har vi ikke, hvis vi forbyder det. Vi har jo ikke mulighed for at hjælpe dem, når de støder på udfordringer, hvis ikke vi prøver at være med dem, være interesserede og nysgerrige på, hvad er det for et online-liv, de har.”