Det skal være sjovt at gå til gymnastik. Det er topprioriteten for formand i Varde Gymnastikforening, Jane Locht.

“Vi er en breddeidrætsforening, og vi bevæger os for at få motion, men lige så meget for at have det sjovt og være sociale,” fortæller hun.

”Det at være en del af et fællesskab har vi alle sammen brug for, for det er dér, vi vokser og udvikler os som mennesker.”

Men i takt med at mobiltelefoner har gjort det muligt at slå mange fluer med ét smæk – for eksempel at nå både indkøb, de sidste arbejdsmails og at opdatere sig på dagens nyheder, mens ens børn er til gymnastik – har Jane Locht oplevet, at mobilerne stjæler forældrenes opmærksomhed fra børnene. En opmærksomhed, der er central for, at det faktisk er sjovt at gå til gymnastik.

”Det er ikke sjovt, hvis man er i gang med at springe, og man kigger over på ens mor, og så skal konkurrere med mobiltelefonen for at få opmærksomheden,” siger hun.

Derfor har Varde Gymnastikforening indført en mobilfri sidelinje, så forældrene i salen kan have fuldt fokus på deres børn.

Lang reaktionstid skaber kø til trampolinen

41-årige Gitte Hindsig har været fast heppekor på forældresidelinjen, siden hendes fireårige datter Leonora startede til gymnastik for tre år siden.

Før foreningen indførte mobilfri sidelinje indrømmer Gitte Hindsig, at hun selv havde for vane at bruge tiden i gymnastiksalen på mobilen. Enten læste hun de beskeder på Aula, hun som pædagog modtager mange af, eller også koblede hun af ved at spille et spil eller scrolle på Facebook.

Og hun har selv prøvet at være så optaget af det, der foregik på telefonen, at hun overhørte, at datteren Leonora kaldte på hende ude fra gulvet– noget, hun først opdagede, da andre var nødt til at gøre hende opmærksom på det.

“Der nåede jeg at blive lidt pinligt berørt og tænkte, det er jo pinligt, at jeg sidder her med hovedet i telefonen og ikke hører mit eget barn råbe. Selvom man synes, at man prøver at have ørerne med på gulvet, og så har man det jo alligevel ikke, for så er du bare nede i den telefon.”

På sidelinjen er man til stede, hvis man er der

Jane Locht har egentlig stor forståelse for, at man som forælder i en travl hverdag skal have tingene til at hænge sammen, og at det kan kræve, at man ordner ting på sin telefon, mens ens børn er til gymnastik. Problemet opstår, når det spænder ben for forældrenes nærvær i salen.

Derfor valgte Jane Locht sammen med foreningens bestyrelse at indføre mobilfri sidelinje fra september 2025. Ikke som et decideret forbud, men som en opfordring. Foreningen meldte det ud til forældre i en informationsfolder, som de deler ud til forældre. Her står:

”Vi oplever, at børn mister fokus, stopper op eller kalder på forældrene, når de ikke føler sig set. Det giver kø, uro og gør det lidt mindre sjovt at være til gymnastik. Når mobilen stjæler opmærksomhed, kan det føles for barnet, som om gymnastikken ikke er så vigtigt. Vi ved godt, at det ikke handler om manglende interesse. Måske er mobilen i hånden bare en dårlig vane, og det har vi fuld forståelse for. Men hvis man vælger at være i salen, så er det for børnenes skyld. Med nærvær og øjnene rettet mod børnene. Tak, fordi I hjælper os med at gøre gymnastikken til et sted, hvor børn føler sig set.”

Jane Locht har i hovedtræk erfaret, at forældrene både bakker op om og efterlever de nye retningslinjer.

Gitte Hindsig hilser også den mobilfri sidelinje meget velkommen:

”Jeg synes egentlig, at det er rigtig fint, at hvis man er til stede inde i salen nu, så har man ikke telefonen fremme, så man er klar til at vinke og se sit barn, når det råber.”

Dog fortæller Gitte Hindsig også, at hun oplever, at der nu er flere forældre, der opholder sig i det rum, hvor man gerne må bruge sin telefon. Om det skyldes de nye mobilregler, eller at børnene er blevet ældre og derfor bedre kan klare sig alene til gymnastik, er svært for hende at sige.

”Men man kan måske bruge det som en undskyldning at sige, at nu er vi blevet bedt om, at vi kun må have telefonen uden for salen, og så går man ud og sætter sig med den derude,” gisner Gitte Hindsig.

Helt mobilfri er forældrenes ventetid i gymnastikforeningen således ikke, og det bliver den nok heller ikke. Men nu er det sat i rammer, og formand Jane Locht vurderer, at tiltaget skaber en større bevidsthed om formålet med at være til stede i salen som forælder: Hvis man vælger at være til stede, er det for at være nærværende.

Og dét øger gymnastikglæden for børnene, vurderer Jane Locht:

“For børnene kan regne med, at når forældrene er der, så er det for deres skyld,” siger hun.