Hvis ikke man har sin telefon, kan man ikke vedligeholde sin ’Snapchat streak’. Og hvis der er noget, der betyder noget, når man er 14 år gammel, er det en Snapchat streak. Det er erfaringerne fra Ungdommens Røde Kors’ ferielejre.

Det har givet ferielejrene et dilemma: Skal de fortsætte med at være mobilfri, eller skal børnene have lov til at bruge deres telefoner en lille smule?

Anja Nielsen er seniorprogramkonsulent i Ungdommens Røde Kors og har det overordnede ansvar for at koordinere organisationens ferielejre. Hun fortæller, at den største udfordring ved mobilfriheden – altså, at lejrene er mobilfri – har været, at børnene ikke kunne passe deres Snapchat streaks. Ikke fordi, at det var vigtigt for børnene at være i kontakt med deres venner. Men fordi ”der er social kapital i at have en meget høj streak,” fortæller Anja Nielsen.

Derfor er flere lejre begyndt at lempe på reglerne for brug af mobiltelefoner ved for eksempel at indføre begrænsede tidsrum, hvor lejrdeltagerne må bruge deres mobiler. Men det skaber også nye udfordringer.

En hellig lille boble

Siden 1964 har Ungdommens Røde Kors afholdt sommerferielejre i hele landet for at give børn og unge et frirum fra hverdagen og de mange forpligtelser, den for mange fører med sig.

”Mange af deltagerne kommer fra nogle lidt belastede hjem, og der kan være rigtig meget at skulle forholde sig til,” fortæller Anja Nielsen.

Mobiltelefoner er ofte hverdagens forlængede arm. Derfor er lejrene også et frirum fra skærmene:

”Så kapper vi ligesom den [forbindelsen, red.], så de ikke skal forholde sig til, hvad der sker derhjemme,” siger hun.

Ferielejrene bemandes hvert år af ca. 1.000 frivillige. En af dem er 28-årige Cæcilia Hellemann, der til daglig arbejder som underviser på en ungdomsskole. Hun lægger ligesom Anja Nielsen vægt på det pusterum, som mobilfriheden giver børnene:

”Mange af dem ser lejr som en hellig lille boble, hvor man ikke behøver at forholde sig til, hvad der sker derhjemme i familien, hvad der sker med dem fra skolen, der måske kan være tarvelige. De kan bare få lov at være i et helle,” fortæller Cæcilia Hellemann.

I evalueringerne af organisationens ferielejre går det igen, at børnene er glade for, at lejrene er mobilfri. Det fortæller Anja Nielsen:

“Der oplever dem, der er vant til at have en mobil jo også, at hey, jeg er her meget mere, jeg får lavet meget mere, jeg får nemmere venner og får leget meget mere, og jeg har prøvet alt muligt, fordi jeg jo ikke lige tager min telefon op, hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg skal lave.”

Nye digitale behov hos børnene kræver tilpasning

Men med tiden er telefoner og sociale medier begyndt at fylde mere og mere – særligt Snapchat.

Her kan man have en såkaldt streak, der tæller det antal dage i træk, man har sendt et billede til sine venner. Det er svært at leve op til, når man skal undvære sin mobiltelefon i en uge.
Cæcilia Hellemann fortæller, at udfordringen er så stor for nogle børn, at de får deres venner derhjemme til ’passe’ deres Snapchat streak i den uge, de er på lejr:

”Vi skriver ud, inden de kommer, at de ikke har deres telefoner i løbet af ugen. Så har de nemlig mulighed for at lave aftaler med folk udenfor, som kan holde deres Snapchat kørende for dem.”

Cæcilias børnelejr er en af de lejre, der på trods af den digitale udvikling holder fast i mobilfriheden. Hver ferielejr laver dog sine egne regler, og særligt flere ungdomslejre for unge mellem 14-17 år har valgt at lempe på reglerne og indføre mobiltid. Loise Dahl Scharlings ungdomslejr er én af dem.

Da Loise blev færdiguddannet, ville hun gerne bruge noget af sin tid på frivilligt arbejde. Hun søgte derfor mod ferielejrene og har nu været frivillig på en ungdomslejr i 11 år, hvor hun har været lejrleder i de seneste 8 år.

Hun fortæller, at de på hendes lejr har taget konsekvenserne af udviklingen i unges digitale vaner og indført 15 minutters mobiltid hver aften. Det giver de unge mulighed for at passe deres Snapchat streak, ringe hjem eller svare på beskeder, hvis de har behov for det:

”Især den der ’snap streak’ er noget, vi har kunnet mærke. Udviklingen har gjort, at vi har givet dem det kvarter, hvor de kan få deres telefon,” fortæller 35-årige Loise Dahl Scharling, der til daglig arbejder som rådgivende VVS-ingeniør.

Nye regler, nye udfordringer

Langt hen ad vejen har de gode erfaringer med mobiltiden på Loise Dahl Scharlings lejr:

”Ofte leverer de faktisk selv deres telefon tilbage ret hurtigt, fordi de ikke skal bruge den. Selv om de kun har et kvarter, er det ikke fordi, de plager om at få lov til at sidde der længere. De er meget med på rammerne.”

Men når man ændrer på kulturen og giver mobiltelefonerne tilbage til de unge, kan der opstå nye udfordringer:

”Vi har oplevet én gang, at der har været en konflikt på lejr, og så har de brugt Snapchat til at involvere folk udefra, altså nogen derhjemme, i den konflikt. Og så lige pludselig er der en udefra, der har sendt en snap til en, og så er der opstået en eller anden stor konflikt, som nogen ude fra lejren er blandet med ind i,” fortæller Loise Dahl Scharling.

”Det er en af de svære ting ved de her mobiltelefoner. Vi kan ikke styre, hvad de bruger dem til, når de har fået dem i hånden.”

Derfor er de på Loises lejr begyndt at overveje, om de skal give de unge mobiltid i hold, så de frivillige bedre kan følge med i, hvad der foregår i den tid.

Fra næste år vil de derudover flytte mobiltiden til om eftermiddagen i stedet for om aftenen, så aftenerne igen kan være et uforstyrret rum for socialt samvær blandt lejrdeltagere.